Niels Hübschmann stammer fra Nr. Nebel, som er en lille stationsby nord for Varde. Hans far drev et mølleri, men brugte en stor del af sin tid på billedkunst og var selv en habil maler. Det er uden overdriv at Niels stammer fra et levende og kreativt miljø, hjemme blev der lavet keramik og malet billeder, men samtidig var der en jordnærhed i form af det daglige liv med mølleri og omgang med egnens bønder.

Efter at have tilbragt sin ungdom i Nr. Nebel drog Niels ud i verden hvor han fik arbejde på et keramikværksted i Harreskov, her arbejdede han i 2 år. Efter endt arbejde tog han til Oslo, hvor han arbejdede i 1 år på et drejeværksted. Efterfølgende slog han sig ned på Fanø hvor han i samarbejde med keramikeren Ole Sørensen i 1956 startede Fanø Keramik i en lagerbygning uden vand, el eller varme i Nordby. i 1958 flyttede de til Hovedgaden 25 og 1961 overtog Niels Hübschmann værkstedet og produktionen af lertøj. Den blå fugl blev hans kendetegn og blev et udtryk for hans nære forbindelse til naturen, en forbindelse som havde stået på fra barnsben.

Samtidig med at Niels har arbejdet med det traditionelle pottemageri, har han lavet udsmykningsopgaver – især friser og udstillet bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling, Charlottenborgs Forårsudstilling og Konkyliens Gruppeudstillinger. I 1988 flyttede han værkstedet til Mellemgaden 4 hvor Fanø Keramik har haft sine rammer lige siden.

NÆSTE GENERATION

Mit navn er Mette Hübschmann Pettit og jeg er datter af Niels. Jeg er født i 1962 på Fanø og hele mit liv har jeg arbejdet meget med tekstiler. Ting som vævning, syning og strikning har især været glæder for mig, men jeg har nu for alvor fået øjnene op for keramikken. i min ungdom har jeg rejst en del, bl.a. I Island, Spanien, Sri Lanka og så har jeg sejlet på et sejlskib fra Maldiverne til Cypern. På Cypern mødte jeg min mand som jeg sejlede rundt med i det østlige Middelhav i en periode. Ham fulgte jeg så med til sit hjemland - New Zealand, hvor vi boede i 10 år og fik vores 3 børn. Her syede og vævede jeg en del.

I 1996 flyttede vi tilbage til Danmark, hvor jeg blev lærer og de sidste 15 år har jeg undervist på Esbjerg Ungdomsskole. I 2015 fandt jeg mig selv draget mere og mere imod værkstedet, hvor gamle interesser hurtigt blussede op igen. I 2017 gik det op for mig at jeg er nødt til at give keramikken en chance og fordybe mig i den.